Denne hjemmeside gør brug af nogle funktioner, som din internet-browser ikke lader til at understøtte, og derfor vil hjemmesiden muligvis ikke fungere helt efter hensigten. Prøv evt. at åbne siden i en anden browser eller på en anden enhed.

Mere musik

Adelgade Klassisk

Musikvideo til sangen fra albummet Gør Det For Crewet

I denne video: HM Hoeningwald P Schmitter P Desmet B Lamiroy L Jooken

Kommentarspor fra projektets skaber:

Medvirkende: Kaare Olsen, Mads Storm, Marcel Alveen, Mathilde, mig selv og diverse hobronianere (ho-bros??)

Kamera: Henrik Viking

Ah ja – den store tur til Hobro.

Vi ville gerne gøre noget lidt større til at slutte projektet af med, og det kunne jo passende udgøre den sidste musikvideo. Der var snak om en live-koncert, eller en fest i en forladt bygning, men det der var mest passende (og nemmest) var at køre en tur til “moderlandet” og filme os gå amok i “vores” “hood”.

Jeg havde skrevet en løs plan med ideer til forskellige steder og situationer, vi kunne filme, men i praksis lod vi os mest bare inspirere af hvad vi lige kunne finde.

På trods af at Hobro ikke er ret langt fra Aalborg, og at det egentlig ville have rimelig nemt at suse derned af og til for projektets skyld, var dette første gang jeg var der mens projektet var igang. Jeg var der af andre årsager en gang før det startede, og der tog jeg en masse billeder, som jeg så postede lidt ad gangen.

Det havde også en komisk og sært passende effekt slet ikke at have noget med byen at gøre, mens jeg dagligt proklamerede kærlighed til den og skrev #Hobro4Lyfe.

Det var en meget skæg tur – og lidt dramatisk.

Fodboldholdet Hobro IK havde lige tabt en stor kamp den dag (fandt vi ud af). Så som man kan se hen mod videoens slutning, var der ud på aftenen politi i gaden og store menneskeforsamlinger.

Vi gik en tur ind på et værtshus, for at filme lidt stemningsklip af crewet der hænger ud og fester (Buddy Holly var ikke åben om eftermiddagen, desværre). Da vi kom derind, fik vi en gratis øl – gravøl, som de sagde. Stemningen var lidt presset, med andre ord. Og vi valsede ind med kamera og latterlige kostumer. Jeg hørte det ikke selv, men én af de andre hørte nogen ved baren sige “de er bøsser alle sammen”, øjensynligt ikke ment som en positiv ting. Efter at have siddet der lidt tid, gav vi os til at filme at vi ‘ravede’ og halvdansede. Dér blev stemningen noget mere presset, og lige pludselig kunne vi mærke, at nu var det godt nok tid til at komme ud igen.

Alt i alt, så tog Hobronx City ikke imod deres eksil-børn med åbne arme. Men vi fik da et par gode filmstumper ud af det. Og jeg fik klippet videoen sammen så hurtigt som jeg kunne, for at blive indenfor tidsplanen.

Angående valget af sang til videoen, så var jeg lidt splittet. For på det her tidspunkt var der allerede kommet et album mere fra gruppen siden Adelgade Klassisk blev udgivet på albummet Gør Det For Crewet. Den var heller ikke tænkt som en “single” på samme måde som Gangster Shit og (især) Grev Ingolf var. Men den her sang var den mest passende til en tur til Hobro, og den var en god hyldest til crewet og projektet. Så det fungerede perfekt, og videoen blev en rigtig god næsten-finale for Tegnedreng Records.