Tiden vil vise hvilke planer, de har for den nye musikvideo – og hvilken kreativ retning, som Tegnedreng Records vælger at gå i.
Men i det fundamentale dilemma mellem at forblive obskure og forbeholdt undergrunden, men med fællesskabet og integriteten i behold – eller risikere alt for den store berømmelse, rigdom og magt – dér lader de til allerede at have truffet deres valg.
På sangen Ik Til P3 – åbningsnummeret på deres seneste EP – konfronterer de deres forhold til den brede mainstream, og tager en klar beslutning om hvor de hører hjemme. “Det her det er ik’ til P3,” rapper de, “vores sange, de er ik’ til P3.”
Deres venskab opstod i undergrunden – i Adelgade i Hobro – og det er dér, de hører til. Ude i den virkelige verden, på gadeplan, og ikke i paparazziernes harske blitzskær.
På sangen udtaler de sig utvetydigt om hvor de ser sig selv:
Vi laver drug rap, ikke pop rap
Vi laver fuck rap, ikke pop crap
Ja, fuck det pop crap I hører på
Det fesne shit gør mine ører ondt
Vores shit er Hobro undergrunden
Tegnedreng Records er startet fra bunden
– Og nu vi her
Vi har masser af fans, vi behøver ik’ fler’
Crewet har truffet et valg: de vil ikke prøve at tækkes mainstreamen, og sælge ud af deres integritet og sammenhold for chancen for at blive berømte. Det var fristende, efter at de havde fundet sammen igen og var tilbage til at lave musik – men det er ikke det værd. Det ville være at sætte sammenholdet på spil, og det har de erfaret ikke kan betale sig.
De fester, for at fejre crewet og udgivelsen af den nye musik, og de dokumenterer det flittigt online. Men hvad prøver de at opnå nu? Hvilken retning vil Tegnedreng Records gå i?
Den her sekvens af historien endte med at blive ret kort. Ifølge tidsplanen skulle jeg have tre albums ud til sidst, og de endte med at klumpe sig sammen på ca. en måned. Hvilket er fuldstændig absurd.
Så der blev ikke så meget tid til at køre narrative forløb på siden, fordi jeg havde dumt travlt med at færdiggøre tre fuldlængdes albums, og producere en musikvideo.
Det her var marts 2015. Det var på mit sidste semester af bacheloren, hvor jeg skulle skrive bachelorprojekt, og havde et valgfag med en virkelig god professor. Heldigvis var hun i udlandet i marts, så vi havde ikke undervisning. Det var så meningen at vi skulle arbejde på vores projekt. Jeg arbejdede så (fuld tid) på et andet projekt. Jeg skulkede fra uddannelsen for at lave lækre beats og smadrede rim. You’re welcome.