Hjemmesiden kan sætte et bogmærke, der husker hvor langt du er kommet i historien, samt gemme dine indstillinger. Først er du dog lige nødt til at give dit samtykke til det at disse oplysninger gemmes på din enhed.
Vi vil også gerne tælle dig med i en statistik over besøgende, hvis du giver os lov. Disse data deles ikke med andre, og vi driver den selv, i stedet for at bruge fx Google Analytics.
Her Er En Gang Mer Af Den #Magiske #DJServias #JServais DJ Sets Hvor Han Har Gang I Og Ligge Nogle Andre Beats Under Et Par Af Vores Classiske Bangers!!! Her Er Fuck En Sparekasse Og Gangser Shit #HobronxMoneyMakerz #Hobro4Lyfe
Produceret af: J Servais
Gennemgående motiv: Remix af DJ Servais
Det her var en af de tidlige ideer til projeket, som endte med at falde lidt til side. Jeg havde egentlig overvejet at droppe det, fordi der var så meget andet at gøre, men jeg gjorde alligevel lidt her i 11. time.
Ideen var at der skulle være en DJ, som lavede ekstremt dårlige remixes af deres sange, og kun brugte præfabrikerede loops og samples. Så jeg downloadede nogle “construction kits”, og det er det eneste der er på her. Jeg har så vidt muligt ikke mixet eller tilpasset noget, så vidt jeg husker. Men det var faktisk ret svært at synkronisere de færdiglavede elementer. Det havde nok i virkeligheden været hurtigere for mig at lave et rigtigt remix, fra bunden – men det var jo ikke pointen her.
Det endte ret meget med at drukne da det udkom, især fordi de her remix var et rent narrativt element, der tilhørte Tegnedreng Records som multimodal roman, og ikke som “hey, vi er nogle venner der laver rap”. Og det var meget dér, stemningen lå hen mod enden. Jeg tror ikke de andre – hverken dem der deltog, eller dem der fulgte med på sidelinjen – ænsede meget af den konceptuelle og narrative understrøm, udover når jeg (sikkert fuld) insisterede på at belære om det.