Denne hjemmeside gør brug af nogle funktioner, som din internet-browser ikke lader til at understøtte, og derfor vil hjemmesiden muligvis ikke fungere helt efter hensigten. Prøv evt. at åbne siden i en anden browser eller på en anden enhed.

Mere musik

Burgøjser Stil

Nummer 1 på albummet Hobro Undergrund

Bandcamp Spotify YouTube Soundcloud

På dette nummer: HM HoeningwaldP DesmetL JookenR Echt

Produceret af: P Schmitter J De Clercq


Sangtekst

Sandsynligvis ikke 100% korrekt. Indsend gerne rettelser

  • Omkvæd [HM Hoeningwald & L Jooken]
    • Vi kører den vilde
    • Burgøjserstil
  • Pre-chorus [L Jooken]
    • De si'r den koster en bondegård – Jeg ta'r tre
    • Brugte penge i går – Men jeg er rigere i dag
    • Lige meget hvad jeg gør, ruller pengene ind
    • Så jeg kuller bare ud og fyrer op for en pind
  • Vers [R Echt]
    • ???
  • Vers [P Desmet]
    • Crew det er så wu-tang
    • Har damer som en sultan
    • Si'r ho ho som en julemand
    • Og puler som en hulemand
    • Jeg tygger med min guldtand
    • Jeg drikker fra en fuld spand
    • Jeg slingrer som en fuld mand
    • Fordi jeg er en fuld mand
    •  
    • Millioner, det er det jeg har
    • Gi' mig en bane og en dame, og så er jeg klar
    • De si'r klar parat, jeg' allerede i mål
    • Og der ikke no'en der drikker før at jeg si'r skål
    • Rigere idag end jeg var i går
    • For at bli' på toppen skal man være hård
    • Jeg er alt for rig til at hør' på brok
    • Jeg køber damen en dildo fordi jeg ik' gi'r et fuck

Kommentarspor fra projektets skaber:

Burgøjser Stil er lidt et sammenskudsgilde af ideer og optagelser.

Det tyske vers fra Ingo blev optaget til en julefrokost året før, sammen med de andre optagelser med ham. På et tidspunkt sad jeg i toget fra Aalborg til Vejle og havde lavet et lidt aggressivt beat på min (på det tidspunkt virkelig affældige) bærbare, og jeg prøvede at synkronisere det her vers med rytmen. Det fungerede faktisk meget fint, men i sidste ende var jeg ikke tilfreds med beatet. Men nu da jeg havde verset synkroniseret op til et fast tempo, kunne jeg uden videre putte noget andet musik under.

Jeg prøvede at lave et lidt mere laid-back beat til verset, inspireret af Lil Jon’s og DJ Mustard’s produktionsstile. Fra DJ Mustard fik det den riff-baserede, minimalistiske stil. Ved Lil Jon var jeg især inspireret af Step yo game up, som han lavede med Snoop Dogg. Her er der en meget sjov kontrast mellem et tilbagelænet beat og en meget energisk og råbende Lil Jon, som genskabte lidt med en råbende tysker.

Ordet ‘burgøjserstil’ fik jeg fra Emil Visti. Jeg stod nede i Føtex og fik en besked fra ham, hvor han sagde jeg burde lave en sang med den titel. Han havde åbenbart hørt en ældre fyr på en bar sige ‘burgøjser’.

Jeg havde egentlig tænkt mig at omkvædet skulle være det gentagede “burgøjserstil” fra L Jooken, og så forskellige kommentarer ind i mellem (fx “vi kører den vilde”, “vores stil er for hård”, “vi fester natten lang”, og den slags) – på samme måde som omkvædet i Step yo game up. Jeg optog Kaare Olsen (HM Hoeningwald) sige “vi kører den vilde” på forskellige måder, og nåede ikke rigtig videre. Da jeg satte nummeret sammen, syntes jeg faktisk det fungerede helt fint med kun Kaare. Han var dog lidt overrasket da han endelig hørte nummeret. Jeg supplerede omkvædet med en sample af Henrik Viking (J De Clercq).

Jeg havde ikke tænkt at nummeret skulle være noget specielt, men det endte med at blive et af de mere lokalt populære numre fra Tegnedreng Records.