Hjemmesiden kan sætte et bogmærke, der husker hvor langt du er kommet i historien, samt gemme dine indstillinger. Først er du dog lige nødt til at give dit samtykke til det at disse oplysninger gemmes på din enhed.
Vi vil også gerne tælle dig med i en statistik over besøgende, hvis du giver os lov. Disse data deles ikke med andre, og vi driver den selv, i stedet for at bruge fx Google Analytics.
4. februar 2016, kl. 02:02
A2S4 Gang I Den Goe #Vandpibe #Shisha #Hookah Action Mens Vi Køre #SeriøsSnak Her I #Pladeselskabet #TegnedrengRecords #HobroLove 🐙🌃#Hobronx #Hobro4Lyfe #HobroHardcore #Swag #Swagness #Yolo #JollyCola #HobroUndergrund #AdelgadeBanden #PartyPartiet #Vilder #HighClass #HipHop #DanskRap #Skater #Talk #Hangout #Danmark
Her er hvad jeg skrev i drejebogen for Sekvens 4 og det fjerde album forud for projektets begyndelse. Jeg førte det generelt ud i livet som skrevet, men det blev lidt forskudt hvilket kapitel hvilke handlingspunkter faldt i. Det var især fordi inddelingsopslaget blev udgivet forsinket. Der er derfor en del af de handlingspunkter, som står i drejebogen under Sekvens 4, der fandt sted i kapitel 3. Sådan kan det jo gå.
SEKVENS 4. FORANDRING, SPLID & RIVALERI
STRUKTUR: Første kulmination, ofte parallel med konklusionen (her = opbrud). Midtpunkt
TIDSPUNKT: Sen december 2015 / Januar 2016
TODO: Lav et par antydninger til konflikt op til dette punkt.
Der er splid i gruppen. Uenighed om den kunstneriske (!) retning. De udgiver et par numre, der er mere poppede end før. P Swiggers brokker sig på Twitter. Et stykke tid er der posts frem og tilbage.
Det annonceres at P Swiggers ikke længere er medlem af gruppen, og de sviner ham til. P Swiggers starter et soloprojekt, og der er en flamewar mellem de to projekter.
På dette tidspunkt er der et andet medlem, som det bliver annonceret ikke er med i gruppen længere. Han bliver aldrig hørt fra (eller nævnt) igen.
TODO: Hvad skal P Swiggers’ projekt hedde? Måske SWIGGRS.
Gruppen udgiver et par diss tracks af P Swiggers, skifter navn (til et der minder om det forrige) og annoncerer at de arbejder på en ny EP.
Gruppen udgiver deres emotionelle poppede EP. (Det er ikke meningen den skal være succesfuld.) De dropper et par vage antydninger om ordrer ‘oppefra’ – er de i snak med et pladeselskab, og prøver at cleane deres image op?
BANDNAVN: Hobro Love
TO DO: Revidér titel og trackliste. Lav covergrafik
De prøver at hype deres ting, men der er en mærkbar utilfredhed at spore. Opdateringer bliver sjældne, og der kommer et stykke tid med ‘radio silence’.
Gennemgående motiv: Struktur og plot i projektet
Jeg er meget interesseret i historiers struktur – det underliggende skelet, der holder dem sammen og giver dem form. Hvis en historie fortælles godt, ænser man som regel slet ikke at der er en struktur – historien lader blot til at følge sit naturlige og åbenlyse flow. Selvfølgelig sker det her nu, tænker man – eller bedre, tænker man slet ikke.
Men en god historie har en struktur. Den har nogle principper, der styrer hvorfor bestemte ting sker på bestemte tidspunkter. Den har en opbygning af spændingen og konflikterne, og en form der gør at slutningen føles tilfredsstillende (eller utilfredsstillende, alt efter forfatterens intention).
Historier kan tage sig ud på nær ved uendeligt mange forskellige måder, og stikke af i alle mulige fantasifulde retninger. Men selvom de virker vidt forskellige på overfladen, kan de dele en grundlæggende struktur. Faktisk har en meget stor del af de historier, vi læser, ser og hører, en bestemt struktur til fælles – de spinder bare deres fortælling ud over den. Ligesom at et hus har en grundstruktur – et køkken, en stue, et par soveværelser, et badeværelse eller to – men alle huse opleves langt fra som ens af dén grund.
Forskeren Joseph Campbell analyserede forskellige kulturers myter og fortællinger, og fandt deres strukturelle fællestræk. Indenfor filmindustrien har disse ideer om struktur især vundet indpas, fordi film har en rimelig standardiseret længde, og skal nå igennem hele deres plot på en fornuftig måde indenfor den ramme. Filmindustrien har dog måske været lige ivrige nok i at bruge struktur, og de følger tit skrappe retningslinjer der dikterer hvor lang tid hver enkelt sektion af plottet skal vare, og hvad der skal ske hvornår. Når først man får øje på det, kommer man aldrig til at se en Hollywood-film på samme måde igen.
Jeg har efterhånden læst en hel del om historiestrukturer. Men da jeg skrev Tegnedreng Records, var min forståelse af feltet stadig i sin vorden. Jeg vidste at der var en treaktsstruktur, og at film fulgte den nøje, men jeg kendte ikke rigtigt principperne. Men da jeg stod overfor at udvikle projektets plot, besluttede jeg mig for at prøve at følge denne struktur. Så jeg googlede mig frem til en gennemgang, og den brugte jeg så til at udlægge handlingen. Set med min nuværende viden ville jeg måske have lagt strukturen lidt anderledes, nu da jeg ved hvorfor de forskellige elementer falder som de gør.
Følgende er den strukturelle inddeling, jeg tog med mig fra den artikel (som jeg ikke lige kan huske hvad hed), omsat til mine egne ord. Hver sekvens i den udgør et kapitel i læseversionen af projektet på denne side.
Gennemgående motiv: Billeder af en vandpibe
Jeg brugte en del billeder af en vandpibe. Generelt brugte jeg dem til at indikere at en sektion af historien var ovre (i denne læseudgave optræder de som sidste opslag i hvert kapitel). De fleste billeder blev taget ved den samme lejlighed hos en ven i Aarhus, men der er vist også et par stykker fra en tur på vandpibebar i Aalborg (ved samme lejlighed blev Storms dele af Grænseløs Kærlighed i øvrigt optaget).