Jeg hader Snapchat. Jeg har ventet i mindst seks år på at den modedille gik i sig selv igen, men den app har sat sig fast som en flåt i skridtet.

Da jeg skulle vælge hvilke platforme, jeg ville have en Tegnedreng-tilstedeværelse, var Snapchat selvfølgelig nærliggende. Men jeg fravalgte det a) fordi det som udgangspunkt ville have været ekstremt ubehageligt for mig – og b) fordi det krævede en mere ‘live’ tilstedeværelse end ville give mening for projektet, der jo i sin kerne er opstillet. Stort set alle billeder var gemt til side og udgivet på taktiske tidspunkter, hvor det passede for historien. Det ville ikke have kunnet lade sig gøre på Snapchat.

Det er også et rimelig tåbeligt sted at prøve at fortælle en roman. At blive fundet senere var en fundamental del af projektets præmis, så opslagene skulle selvfølgelig ikke slettes automatisk.

Men det ville sikkert have været effektivt nok som promoveringsværktøj. Oh well. Hellere ukendt end på fucking snapchat.